
Indendørs sport
Ceres Park & Arena rummer foruden fodboldbanen byens største
sportshal Ceres Arena samt tre øvrige haller. Desuden har vi
fire flotte VIP-lounger og mødelokaler i alle størrelser.
Der er 640 gratis parkeringspladser lige uden for døren og nem
adgang fra både motorvej og banegård.

Ceres Arena
Ceres Arena har plads til 5.000
tilskuere (4.394 siddepladser, 591 ståpladser og 15
kørestolspladser) og er dermed byens største sportshal. Hallen
er inspireret af de gamle amfiteatre i Rom med tribunepladser
opbygget omkring et centergulv.
I den lyse foyer, der går hele vejen rundt om hallen, er der
toiletter, barer og garderober samt Ceres Café, hvor der er plads
til 150 siddende gæster. Desuden er der adgang til to lyse
VIP-lounger og flere mødelokaler.
Omklædningsrum
Via spillertunellen er der adgang til fire omklædningsrum - alle
med brusebad, sauna, toilet og behandlerrum.
Omklædning 3 og 4 = 5 x 15 meter
Omklædning 5 og 6 = 5 x 11 meter
Desuden er der adgang til 4 dommeromklædningsrum og
samaritterrum.

Hal 1, 2 og 3
Der er henholdsvis 956 og 352 siddepladser
på tribunerne i Hal 1 og Hal 2, mens der i Hal 3 ikke er nogen
tilskuerpladser. Publikum har adgang til Hal 1 og Hal
2 via den smukke Søjlegård fra 1920. Den betagende trappe- og
søjlearkitektur er helt unik og stilmæssigt bevaret autentisk.
Desuden er der fra Søjlegården adgang til to VIP-lokaler med
panoramaudsigt over fodboldbanen.
Omklædningsrum
Hal 1: Ti omklædningsrum
Hal 2: Fire omklædningsrum
Hal 3: To omklædningsrum

Galleri
Klik på et af billederne nedenfor for at se galleriet