To praktikanter søges

Ceres Park & Arena søger to praktikanter med start fra februar 2019. Som praktikant vil du blive en del af det største eventsted i Aarhus. Ceres Park & Arena er specialister i at afvikle store events ned til den mindste detalje - hvad enten det drejer sig om store koncerter, messer, konferencer, AGF's hjemmekampe og meget andet.

Hvert år besøger mere end 650.000 gæster vores ikoniske rammer for enden af Stadion Allé, hvor vi gør os umage for at alle skal have en god oplevelse, når de besøger os.

Og i 2019 bliver det ekstra vildt og sjovt med to stadionkoncerter med Phil Collins og Volbeat, syv koncerter i Ceres Arena og mange andre små som store begivenheder.

Som praktikant vil du komme til at arbejde med planlægning, udvikling og publikumsoplevelsen under alle vores events. Vi udvikler konstant på servicen og oplevelsen, både når mere end 40.000 gæster en stadionkoncert og når AGF spiller hjemme og alle øvrige events, og har brug for iderigdom, engagement og kreativitet fra vores praktikanter, der vil få mange forskellige opgaver inden for værtskab, inddragelse af nye trends, sociale medier, eventkoordinering og meget andet.

Vi forestiller os derfor, at du har stærke skriftlige egenskaber og lettere kompetencer indenfor den grafiske verden, men vigtigst er det, at du har en brændende passion for events og ikke mindst er du robust med et godt overblik, humør og omhu.

Vi tilbyder en sjov, anderledes, spændende og meget lærerig praktikplads med masser af ansvar i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor to dage aldrig er ens.

Lyder det som noget for dig, så kontakt endelig vores Eventchef Hanne Bisbo Stadsgaard på hbs@parkarena.dk.