Ansvar _680

Ansvarlig Arena

Under overskriften "Ansvarlig Arena" har Ceres Park & Arena sat et øget fokus på bæredygtighed og på at mindske ressourceforbruget, når der afvikles koncerter. Målet er at kunne tilbyde et af landets mest bæredygtige koncertsteder.

Vi ved, at mange artister er engagerede i kampen for klimaet. Men samtidig kan det være svært at leve op til de ønsker, når man tager på turné og er en del af en stor produktion - det vil vi gerne hjælpe både kunstnere og arrangører med. Vi vil derfor gerne tilbyde et spillested, der gør det nemmere at turnere og afholde store koncerter på en måde, der belaster klimaet mindre.

Her er nogle af de ting vi kan tilbyde for at skabe events med et mindre klimaaftryk:

  • Ceres Arena er drevet på 100 procent grøn strøm fra vedvarende energikilder.
  • Alle lamper og spots er i 2021 blevet udskiftet til LED, der sparer årligt 100.000 kWh.
  • Ceres Arena har fået udviklet et nyt affaldssorteringssystem, så koncertgæster kan sortere affaldet i op til fire slags - herunder plastikkrus, så plasten kan genanvendes optimalt. Medarbejderne sorterer affaldet i ti forskellige typer affald med fokus på genanvendelse.
  • Det er et konstant mål for Ceres Arena at minimere spild og mindske forbruget af engangsemballage. Derfor bruges ingen engangskopper i Ceres Café.
  • Sugerør af plastik er udfaset.
  • Til møder i Ceres Park & Arena serveres postevand i glasbeholder med taphanevand, og økologisk smør serveres i skiver frem for kuvertsmør. Kaffe & te er certificeret økologisk og fairtrade.
  • Papir og servietter i Ceres Arena er FSC-certificerede.
  • Foran Ceres Arena er udlagt recycled kunstgræs, som er genbrug fra AGF's træningscenter, da en bane skulle udskiftes. Området opfordrer man til at bruge til udendørs træning, hang-out eller måske yoga. 


Med Ansvarlig Arena som baggrund ønsker vi desuden at åbne for dialog med arrangører om, hvilke ønsker de har i fremtiden.